Søndergade 44
AKOS TREPINSZKI
BYGNINGSKONSTRUKTØR
7. Semester
Speciale
Hvordan kan den danske byggebranche nå FN's 17 verdensmål
Jeg har valgt emnet, fordi jeg har oplevet både i min praktik og ved at læse/høre byggeindustriens standspunkt på bæredygtighed, at der ikke sker særlig meget for at nedbringe CO2-udledningen.
Der er mange (fair nok) undskyldninger: "projektbudgettet har ikke råd til det", "det opfylder ikke brand- og BR-krav", og "der bliver alligevel ikke fremstillet nok byggematerialer med lav CO2-udledning til hele branchen endnu".
Vi bygger med samme materialer og på samme måde som før, vi kalder det lige pludselig bare bæredygtigt. Man kan nemt få DGNB Sølv eller Guld på sit byggeri, hvis bare man dokumenterer på den rigtige måde ift. sociale og økonomiske aspekter, men stadigvæk anvender de materialer man altid har gjort. Dvs. man skaber stadigvæk god arkitektur igennem DGNB-certificering, men den har i 2019 ikke så meget med klimabelastning, ressourceknaphed og miljøforurening at gøre.
Men hvor skal ændringerne komme fra? Kommer det til at ske automatisk igennem lov og reglement?
Jeg var nysgerrig for at finde ud af, om FN's Verdensmål kan dreje byggebranchen til ikke at udtømme ressourcerne og forurene i så stor omfang som den gør lige pt.
Formålet var også at lære om og beskrive hvad verdensmålene har med byggebranchen at gøre, og hvordan kan de formere byggeriets fremtid i Danmark.
Bachelorprojekt: UN17 Village (Spidsen) i Ørestad
Byggesagen
Projektet er et etageboligbyggeri på 1096 m2 brutto boligareal med et 388m2 orangeri på taget og tager udgangspunkt i Verdensmålenes principper.
Der er stor fokus på CO2-besparelser, lokal udnyttelse af ressourcer, psykisk velvære og sunde fysiske rammer. Bygningen bruger upcycle beton, vinduer og træ samt genbrugte mursten. Dvs. 'same-same, but different'.
Min fokus har været at finde ud af hvorvidt det kræver en anderledes tilgang til projekteringsopgaver at designe sådan et byggeri. Og hvis ja, hvilken forskel der er.
Som alle byggeprojekter, kræver den her også en realistisk planlægning fra start, både ift økonomi og tid. Den største forskel i projekteringsforløbet er, at man er nødt til at købe/reservere gamle materialer fra nedbrydningsprojekter mens man er i gang med at projektere, for at man ved hvad man har at arbejde med. Og det kræver, at bygherren har mulighed for at samle og opmagasinere materialerne indtil de skal bruges i byggefasen.
Projekteringen af den her slags byggeri stiller store krav til gode kontakter og kommunikation, for at man kan få fat i de rigtige byggematerialer. Til tid. I fremtiden er det dog målet, at der bliver etableret ressourcecentre, hvor man kan udveksle gamle byggematerialer til genbrug eller upcycling.
